Sura Al-Mu'minun — Vers 82

Ord- og udtryksforklaring:

• "أَإِذَا مِتْنَا": Spørgsmålet stilles som udtryk for benægtelse og forundring – "Skal vi, når vi er døde..."
• "تُرَابًا وَعِظَامًا": Jord og knogler – dvs. efter at kroppen er blevet nedbrudt og opløst i jorden, og kun knoglerne er tilbage.
• "لَمَبْعُوثُونَ": Oprejst og sendt frem igen – dvs. genoplivet til dommens dag.

Tolkning af verset:

De vantro sagde med benægtelse og undren: "Skal vi virkelig, når vi er døde og er blevet til jord og rådnende knogler, blive oprejst igen til et nyt liv for at blive holdt til regnskab?" De afviste tanken om opstandelsen som noget umuligt og ufatteligt, idet de ikke kunne forestille sig, at mennesket, efter at være blevet fuldstændigt nedbrudt i jorden, kunne vende tilbage til livet. Deres udtalelse afspejler en dyb skepsis over for Guds magt og en manglende erkendelse af, at Ham, som skabte dem fra intet, også er i stand til at genskabe dem.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Opstandelsen er en central sandhed i troen, og fornægtelsen af den stammer ofte fra en begrænset forståelse af Guds almagt – den, der skabte mennesket første gang fra intet, kan uden tvivl genskabe det.
• Verset lærer os at reflektere over livets cyklus: død og forfald er ikke slutningen, men en overgang til en ny eksistens, hvor regnskabet afgøres.
• Troen på opstandelsen giver mennesket håb og retning, idet den minder os om, at livet ikke er meningsløst, men at enhver handling vil blive belønnet eller straffet med retfærdighed.
• Det opfordrer os til at bruge fornuften og se på skabelsen omkring os – jorden, der giver liv efter død – som et tegn på Guds evne til at genoplive.