Sura Ash-Shu'ara — Vers 171

Ord- og udtryksforklaring:

• عَجُوزًا (ʿajūzan): En gammel kone – hermed menes profeten Lots hustru.
• فِي الْغَابِرِينَ (fī l-ghābirīn): Blandt de efterladte, dvs. dem der bliver tilbage og rammes af straffen og ødelæggelsen.

Tolkning af verset:

I denne vers fortsætter beretningen om profeten Lot (fred være med ham). Efter at Allah reddede ham og hans familie – dem der troede på hans budskab og fulgte hans kald – undtog Allah én person fra redningen: en gammel kone, som var Lots hustru. Hun var ikke blandt de troende, men forblev i vantro og stædighed. Derfor blev hun efterladt blandt dem, der blev tilbage i straffen og ødelæggelsen, som ramte folket i byen. Hendes skæbne var således den samme som de fordærvede folks skæbne, fordi hun ikke troede på sin mands profetiske budskab og ikke tog afstand fra sit folks ondskab.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset viser, at Allahs redning og nåde kun omfatter de troende, og at slægtskab eller ægteskab ikke gavner en person, hvis vedkommende ikke har tro. Selv en profets hustru kan ikke reddes, hvis hun ikke tror.
• Det understreger vigtigheden af at tage afstand fra ondskab og synd, og at man ikke skal lade sig narre af nære relationer, når det gælder tro og lydighed mod Allah.
• Verset opfordrer den troende til at være opmærksom på sin egen tro og sine egne handlinger, og til at prioritere Allahs tilfredshed over alt andet – selv over familiemæssige bånd.
• Det giver også et håb og en opmuntring til de troende om, at Allah altid redder dem, der følger Hans sendebud, uanset hvor svære omstændighederne er, og at straffen rammer dem, der vender ryggen til sandheden.