Sura Ya-Sin — Vers 7

Ordforklaring:

• "حَقَّ الْقَوْلُ": Ordet (dommen) er blevet bekræftet og fastgjort – dvs. straffen er blevet uundgåelig.
• "عَلَىٰ أَكْثَرِهِمْ": Mod størstedelen af dem – dvs. de vantro blandt Quraysh-folket i Mekka.
• "فَهُمْ لَا يُؤْمِنُونَ": Derfor vil de ikke tro – på grund af deres stædige afvisning af sandheden.

Tolkning af verset:

Dette vers fastslår, at Guds dom og straf med rette er blevet bekræftet mod størstedelen af de vantro – især folkene i Mekka – fordi sandheden blev præsenteret for dem gennem profeten Muhammed (fred være med ham), men de afviste den hårdnakket og forblev i deres vantro. De nægtede at tro på Gud og Hans sendebud og handlede ikke efter den vejledning, der blev sendt til dem. Dette skyldes, at Gud i Sin evige viden vidste, at de ikke ville opnå tro, fordi de selv valgte at vende sig bort fra sandheden efter at have erkendt den. Verset understreger således, at Guds dom er retfærdig, og at straffen er en naturlig konsekvens af deres eget valg og afvisning.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os, at Guds viden er omfattende og fuldkommen – intet sker uden Hans vilje og forudgående viden, men mennesket har stadig frit valg og bærer ansvaret for sine handlinger.
• Det viser vigtigheden af at tage imod sandheden, når den præsenteres, og advarer mod stædighed og arrogance, som fører til fortabelse.
• Det opmuntrer den troende til at være ydmyg over for Guds vejledning og til at søge troen med et åbent hjerte, så man ikke bliver blandt dem, hvorom dommen er blevet bekræftet.
• Verset trøster profeten (fred være med ham) og de troende ved at vise, at de, der afviser budskabet, gør det af eget valg – og at Guds retfærdighed altid vil sejre.