Sura As-Saffat — Vers 134

Ord- og udtryksforklaring:

• "Najjaynāhu" (نَجَّيْنَاهُ): Vi reddede ham og førte ham i sikkerhed fra straffen.
• "Wa ahlahu" (وَأَهْلَهُ): Hans familie og husstand.
• "Ajma'īn" (أَجْمَعِينَ): Alle sammen, uden undtagelse.

Tolkning af verset:

Dette vers henviser til den tid, hvor Allah reddede profeten Lot (fred være med ham) og hele hans familie fra den frygtelige straf, der ramte hans folk. Allah nævner denne redning som et bevis på Sin nåde og omsorg for Sine retfærdige tjenere. Redningen omfattede alle i Lots husstand – både hans døtre og de troende blandt hans familie – med undtagelse af hans hustru, som var en gammel kvinde og ikke troede på ham. Hun blev efterladt og omkom sammen med de øvrige vantro, fordi hun havde valgt at følge sit folks vej frem for sin mands budskab. Dette viser, at Allahs redning kun omfatter dem, der tror og handler retfærdigt, uanset deres familiære bånd til profeterne.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Allahs beskyttelse og redning er en stor nåde, som Han skænker Sine trofaste tjenere, når de står over for prøvelser og farer.
2. Troen er det afgørende kriterium for frelse – ikke slægtskab eller sociale bånd. Selv en profets hustru kan blive efterladt i straffen, hvis hun forkaster sandheden.
3. Verset opmuntrer den troende til at holde fast i sin tro og ikke lade sig påvirke af omgivelsernes vantro, selv når det gælder de nærmeste familiemedlemmer.
4. Det minder os om, at Allahs hjælp kommer til dem, der står fast i deres kald og ikke giver op, selv når de er i mindretal over for et fordærvet samfund.
5. Redningen af Lot og hans familie er et tidløst eksempel på, at Allah altid har en udvej for de retfærdige, og at straffen for de vantro er uundgåelig, når tidspunktet er inde.