Sura Az-Zumar — Vers 52

Ordforklaring:

• Yabsutu (يَبْسُطُ): At udvide, at forøge og at give i rigelig mængde.
• Ar-Rizq (الرِّزْق): Forsørgelse, levebrød og alt det, som mennesket får gavn af.
• Yaqdiru (يَقْدِرُ): At indsnævre, at begrænse og at gøre knapt.

Tolkning af verset:

Spørger disse vantro ikke sig selv, før de drager deres konklusioner? Har de ikke vidst, at det er Allah, der giver rigelig forsørgelse til dem, Han vil, og som indsnævrer den for dem, Han vil? Dette sker ikke som et tegn på, at den, der får meget, er æret hos Allah, eller at den, der får lidt, er ringeagtet. Tværtimod er det en prøvelse og en visdom fra Allah. Han giver rigeligt til den, Han vil, for at se, om vedkommende takker eller er utaknemmelig. Og Han indsnævrer for den, Han vil, for at se, om vedkommende er tålmodig eller utilfreds med Allahs skæbne. Den, der får meget, kan være en vantro, og den, der får lidt, kan være en troende. I denne vekslen mellem rigdom og fattigdom, udvidelse og indsnævring af forsørgelsen, ligger der klare beviser og tydelige tegn på Allahs fuldkomne visdom, Hans styring af skabningen og Hans retfærdighed. Men kun de, der tror på Allah og Hans befalinger, er dem, der drager nytte af disse tegn og lærer af dem. De vantro derimod går forbi dem uden at lægge mærke til dem, fordi deres hjerter er forblændede.

Udledte formaninger og visdom:

• At rigdom og fattigdom ikke er et mål for en persons værdi hos Allah, men snarere en prøvelse fra Ham.
• At den troende skal være tålmodig i modgang og taknemmelig i medgang, idet han ved, at begge dele er fra Allah med visdom.
• At troen er nøglen til at forstå livets hemmeligheder og til at drage lærdom af de tegn, der findes i skabelsen og i livets vekslende vilkår.
• At denne viden om Allahs styrelse giver den troende ro i hjertet og tilfredshed med Allahs skæbne, hvilket er en af de største dyder i islam.