Sura An-Nisa — Vers 32

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "At ønske" (Temanna): At længes efter og hige efter det, som en anden har, med misundelse og utilfredshed med Guds skæbne.
• "Det, som Gud har foretrukket" (Faddala): Den forskel, som Gud har skabt mellem mennesker i materielle goder, evner, styrke og andre ting.
• "Af Hans nåde" (Min Fadlihi): Af Guds gavmildhed, gaver og gode forsyning.

Fortolkning af verset:

O I troende! Ønsk ikke i jeres hjerter det, som Gud har foretrukket nogle af jer frem for andre med – hverken i rigdom, styrke, viden eller andre af livets goder. Thi dette ønske fører til misundelse og utilfredshed med Guds skæbne. Gud har nemlig fastsat en bestemt lod for hver enkelt: Mændene har en andel af belønningen for det, de har opnået ved deres handlinger, og kvinderne har en andel af belønningen for det, de har opnået ved deres handlinger. Ingen bliver belønnet eller straffet for en andens gerninger. Så i stedet for at ønske det, som andre har, så bed Gud om at give jer af Sin gavmildhed og nåde. Thi Gud er vidende om alle ting; Han kender jeres tilstande og ved, hvad der er bedst for hver enkelt af jer, og derfor har Han givet hver enkelt det, der passer til ham.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Tilfredshed med Guds skæbne: Verset lærer os at acceptere Guds fordeling af goder med tilfredshed og ro i hjertet, thi Gud kender det, vi ikke kender, og Han giver hver enkelt det, der er bedst for ham.
2. Misundelsens fare: Misundelse er en destruktiv følelse, der ødelægger hjertet og forholdet mellem mennesker. Derfor advarer verset imod at ønske det, som andre har, da det fører til misundelse og utilfredshed.
3. Retfærdighed i belønning: Gud er fuldkommen retfærdig; enhver får sin belønning efter sine egne handlinger – hverken mere eller mindre. Dette opmuntrer til at arbejde og stræbe i stedet for at misunde andre.
4. Bønnens kraft: I stedet for at misunde andre, bør vi vende os til Gud med bøn og bede Ham om af Sin nåde. Dette er den positive og konstruktive vej til at opnå det gode.
5. Guds alvidende visdom: Gud kender alle tings sandhed, og Han ved, hvad der tjener hver enkelt bedst. Derfor er Hans fordeling altid præget af visdom, selvom vi ikke altid forstår den.
6. Ligeværdighed mellem kønnene: Verset fastslår, at både mænd og kvinder har deres egne rettigheder og belønninger i henhold til deres handlinger – uden uretfærdighed eller forskelsbehandling.