Sura Muhammad — Vers 18

Ordforklaringer:

• Ashrātuhā: dens tegn og varsler, som annoncerer dens komme.
• Baghtah: pludseligt, uden forudgående varsel.
• Dhikrāhum: deres påmindelse, formaning og anger.

Tolkning af verset:

Disse vantro, der afviser budskabet, venter på intet andet end Dommens time (al-Sā’ah), som de er blevet lovet, og som vil komme til dem pludseligt, uden at de har nogen forudgående viden om det præcise tidspunkt. Sandelig, dens tegn er allerede kommet – herunder profeten Muhammeds (fred og velsignelser være med ham) udsendelse og månens sprækkelse som et mirakel – men de har ikke draget nytte af disse advarsler. Når timen så faktisk indtræffer, hvordan skulle de så kunne opnå gavn af at erindre, angre og vende tilbage til troen? På det tidspunkt vil ingen anger eller påmindelse være til nogen nytte for dem, for frelsesmuligheden er forbi, og straffen er uundgåelig.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Allah i sin barmhjertighed har sendt klare advarsler og tegn, så mennesket kan vågne op, før det er for sent. Det opfordrer os til at udnytte livets mulighed for omvendelse og tro, frem for at udsætte det til døden eller Dommens dag, hvor ingen anger vil blive accepteret. Det minder os også om, at troen og den rette vej er en nåde, som man skal gribe nu, og at de tegn, der er kommet med profetens budskab og Koranen, er tilstrækkelige beviser for enhver, der søger sandheden med et oprigtigt hjerte. Endelig opmuntrer det os til at være årvågne og forberedte, så vi ikke bliver overrasket af timen, men lever i lydighed mod Allah og i håb om Hans nåde.