Sura Al-Ma'ida — Vers 116

Betydning af ord i verset:

• "At-takhidhūni": Gør mig til (tag mig som).
• "Ilāhayni": To guder.
• "Subḥānaka": Helliget være Du (renset for enhver mangel og partner).
• "Mā yakūnu lī": Det sømmer sig ikke for mig / det er ikke passende for mig.
• "ʿAllām al-ghuyūb": Den, der kender alt det skjulte og det usete.

Fortolkning af verset:

Og husk, o Muhammad, den dag, hvor Allah på Dommedagen vil sige: "O Jesus, søn af Maria! Er det dig, der sagde til menneskene: 'Tag mig og min mor som to guder ud over Allah'?" – Dette er en bebrejdelse til dem, der påstod, at Jesus og hans mor var guddommelige, og det er en oprejsning af Jesu ære og hans uskyld over for denne løgn.

Jesus vil svare, idet han helliger og ophøjer sin Herre: "Helliget være Du! Det sømmer sig ikke for mig at sige noget, som jeg ikke har ret til at sige. Hvis jeg havde sagt det, ville Du have vidst det, for intet er skjult for Dig. Du ved, hvad der er i min sjæl, men jeg ved ikke, hvad der er i Din viden. Sandelig, Du alene er den, der kender alle de skjulte ting – det, der var, og det, der vil komme."

Jesus afviser således fuldstændigt denne anklage og bekræfter sin fuldstændige underkastelse under Allahs vilje, og at han kun var en sendt profet, der kaldte menneskene til at tilbede Allah alene, ligesom alle andre profeter før ham.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Jesu uskyld og ophøjede status: Verset renser Jesus (fred være med ham) for den løgn, som nogle har tillagt ham, og viser hans ydmyghed og fuldstændige lydighed over for Allah.
2. Ren monoteisme (Tawhid): Verset understreger vigtigheden af at tilbede Allah alene uden nogen partner, og at ingen skabning – uanset hvor høj dens status er – må ophøjes til guddommelighed.
3. Allahs alvidende viden: Allah kender alt, hvad der er i sjælene, og intet er skjult for Ham. Dette opfordrer den troende til at være oprigtig i sine handlinger og hensigter.
4. Profeternes fuldstændige lydighed: Profeterne er de mest lydige skabninger over for Allah, og de afviser enhver form for afguderi eller tilbedelse af dem selv.
5. Advarsel mod overdreven ære: Verset advarer mod at gå til yderligheder i ære for profeter og retfærdige mennesker, så det fører til afguderi, som det skete med Jesus og hans mor.
6. Dommedagens alvor: Verset minder os om, at der vil blive stillet spørgsmål på Dommedagen, og at selv profeterne vil blive spurgt om deres gerninger – så hvad med os andre? Dette opfordrer til selvransagelse og forberedelse til den dag.