Sura Al-Ma'ida — Vers 79

Ordforklaring:

• لَا يَتَنَاهَوْنَ – betyder, at de ikke forbød hinanden; det vil sige, at ingen af dem formanede eller advarede de andre.
• مُنكَرٍ – alt det, som er forkasteligt og forbudt ifølge religionen, og som fornuften og naturen finder modbydeligt.
• فَعَلُوهُ – som de begik og praktiserede åbenlyst.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver de jødiske folks tilstand på profeten Muhammeds (fred være med ham) tid. De begik synder og overtrædelser åbenlyst, og ingen af dem forbød de andre at gøre det. De accepterede hinandens onde handlinger uden at gribe ind eller formane. De syndede ikke kun, men de undlod også at påbyde det gode og forbyde det onde. Dette var en af de alvorligste årsager til, at de mistede Guds barmhjertighed og blev fordrevet fra Hans nåde. Verset fordømmer deres handling skarpt og siger: "Hvor slemt var det, de plejede at gøre!" – hvilket er en hård kritik af deres undladelse af at formane hinanden og deres ligegyldighed over for synd.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. At forbyde det onde og formane hinanden er en af de vigtigste pligter i islam, og at forsømme den fører til samfundets forfald og Guds vrede.
2. At tie stille over for synd og acceptere den er en medvirken til synden, selvom man ikke selv begår den.
3. Et godt samfund er kendetegnet ved, at dets medlemmer tager ansvar for hinanden og stopper hinanden fra at begå fejl og synder.
4. Verset advarer os mod at gentage de tidligere folks fejl, så vi ikke lider samme skæbne som dem.
5. Islam opfordrer til sammenhold og fælles ansvar, hvor hver enkelt er med til at bevare samfundets moral og værdier.