Sura An-Najm — Vers 12

Ordforklaring:

• تُمَارُونَهُ: I skændes med ham eller dragér hans udsagn i tvivl.
• عَلَى مَا يَرَى: Om det, han ser med sine egne øjne af Guds tegn.

Tolkning af verset:

Dette vers er en irettesættelse fra Allah til de vantro, der benægtede profeten Muhammeds (fred være med ham) himmelske rejse (Isra og Mi'raj) og hans møde med englen Jibril (Gabriel) i hans sande skikkelse. Allah spørger dem retorisk: "Vil I nu skændes med ham om det, han selv har set med sine egne øjne?" – som om Han siger: Hvordan kan I benægte en så klar og utvetydig sandhed, som han selv har været vidne til? Dette vers understreger, at profeten (fred være med ham) ikke talte af egen indskydelse, men at det, han fortalte, var en sandhed, han havde set med egne øjne under sin himmelfart. De vantro, der nægtede at tro, blev ved med at argumentere og betvivle det, de ikke selv havde oplevet, på trods af at profeten (fred være med ham) var kendt for sin ærlighed og troværdighed blandt dem. Verset tjener som et klart bevis på profetens (fred være med ham) sandfærdighed og på, at det, han meddelte, var en realitet, ikke en fantasi eller en løgn.

Udledte formål og visdom:

• Verset lærer os vigtigheden af at tro på det, Allah og Hans sendebud har fortalt os, selvom vores fornuft ikke kan fatte alle detaljer, for troen er ikke begrænset til det, vi kan se eller forstå fuldt ud.
• Det viser profeten Muhammeds (fred være med ham) ophøjede status, idet Allah forsvarede ham og bekræftede hans sandfærdighed over for dem, der anklagede ham for løgn.
• Verset opfordrer os til at have tillid til Allahs sendebud og til at acceptere hans budskab med et åbent hjerte uden indvendinger eller tvivl.
• Det minder os om, at troens styrke ligger i at underkaste sig Allahs åbenbaring og ikke i at lade sig rive med af tomme argumenter og benægtelser.
• Verset styrker den troendes hjerte ved at bekræfte, at Allah altid støtter sine oprigtige tjenere og forsvarer dem mod deres modstandere.