Sura Al-Waqi'a — Vers 57

Ord og udtryk i verset:

• "فَلَوْلَا": betyder "hvorfor ikke" eller "ville I så ikke" – en opfordring og formaning.
• "تُصَدِّقُونَ": betyder "I tror" – hermed menes at tro på opstandelsen og Guds magt.

Forklaring af verset:

Vi – Allah – har skabt jer, I mennesker, efter at I intet var. I eksisterede ikke, og derefter bragte Vi jer til live. Hvis I virkelig anerkender denne sandhed – at Vi har skabt jer fra intet – hvorfor tror I så ikke på, at Vi kan genoplive jer efter døden? Den, der har magt til at skabe jer første gang, har også magt til at bringe jer tilbage til live igen. Dette vers er en direkte appel til dem, der benægter opstandelsen, og det minder dem om, at den samme skaberkraft, der gav dem liv fra begyndelsen, er tilstrækkelig til at genoplive dem på dommens dag. Verset udfordrer dem til at tænke over deres egen skabelse som et bevis på Guds magt og opstandelsens realitet.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset lærer os at betragte vores egen eksistens som et levende bevis på Guds storhed og magt. Den, der skabte os fra intet, er bestemt i stand til at genoplive os.
• Det opfordrer mennesket til at bruge sin fornuft og logiske sans til at erkende sandheden om opstandelsen, for troen på opstandelsen er ikke blind – den er baseret på Guds åbenlyse magt i skabelsen.
• Verset vækker håb i hjertet, for hvis Gud har magt til at skabe os første gang, så er Hans nåde og barmhjertighed også til stede til at belønne dem, der tror og handler retfærdigt på dommens dag.
• Det minder os om, at livet ikke ender med døden, men at der er en ny begyndelse, hvor retfærdigheden vil ske fyldest – og det giver troen dybde og mening i hverdagen.