Sura Al-Waqi'a — Vers 72

Ordforklaringer:

• أَنشَأْتُمْ: Har I skabt og frembragt.
• شَجَرَتَهَا: Dens træ, dvs. det træ, som ilden frembringes fra (al-Markh og al-'Afar).
• الْمُنشِئُونَ: De, der skaber og frembringer.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt ilden og dens enorme nytte for menneskene, stiller Allah et retorisk spørgsmål til dem: "Har I selv skabt det træ, som I frembringer ild med, eller er det os, der har skabt det?" Spørgsmålet er en påmindelse om, at mennesket ikke har nogen rolle i at skabe dette træ, dets vækst eller dets egenskab til at frembringe ild. Tværtimod er det Allah, der har skabt træet, ladet det vokse og givet det den særlige egenskab, at ild kan frembringes fra det, når man gnider dets grene mod hinanden. Dette sker af Allahs nåde og barmhjertighed over for sine tjenere, så de kan have gavn af det i deres daglige liv – til madlavning, opvarmning, lys og mange andre formål. Verset understreger således Allahs absolutte magt og skaberkraft, og at mennesket er afhængigt af Ham i alle forhold.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset vækker menneskets taknemmelighed over for Allahs utallige velsignelser, som vi ofte tager for givet, såsom ilden, der er en af de største velsignelser i denne verden.
• Det leder mennesket til at reflektere over skaberværket omkring sig; når mennesket ikke engang kan skabe et lille træ, hvordan kan det så benægte Allahs magt til at genoplive de døde og samle dem til dommens dag?
• Det styrker troen og ydmygheden hos den troende, fordi det viser, at al magt og skabelse udelukkende tilhører Allah, og at mennesket er svagt og afhængigt af Ham i alle forhold.
• Verset opfordrer til at bruge fornuften og betragte naturens vidundere som beviser på Allahs eksistens og enhed, hvilket fører hjertet nærmere til troen og lydigheden mod Allah.