Sura Al-Haqqa — Vers 14

Ordforklaringer:

• وَحُمِلَتِ: Løftet op fra deres pladser.
• فَدُكَّتَا: Knust og smadret til smådele.
• دَكَّةً وَاحِدَةً: Et enkelt, voldsomt knus uden gentagelse eller tøven.

Tolkning af verset:

På dommedag, når det første hornstød lyder, og verden går under, vil jorden og bjergene blive løftet op fra deres fundamenter. Derefter vil de blive knust og smadret til atomer i ét eneste voldsomt slag, så intet forbliver intakt. Dette knus er så kraftigt og afgørende, at det ikke gentages – alt forvandles til støv på én gang. Bjergene, som engang stod faste og urokkelige, vil blive som opløst sand, og jorden mister sin form og struktur. Dette sker som indledningen til opstandelsen, hvor en ny skabelse finder sted, og menneskene stilles frem for deres Herre til regnskab.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset minder os om, at al jordisk magt og styrke er forbigående. Selv de mægtigste bjerge, som mennesket anser for uovervindelige, vil blive knust på et øjeblik efter Guds befaling. Dette lærer os ydmyghed og får os til ikke at klynge os til det materielle.
• Det viser Guds absolutte magt og suverænitet over hele skabelsen. Intet kan modstå Hans vilje, og dette styrker troen på, at Han alene er værdig til tilbedelse.
• Verset opfordrer os til at forberede os til den store dag, hvor alt jordisk forsvinder, og hvor kun vores gerninger følger os. Det får os til at prioritere det evige liv over det midlertidige, og til at søge Guds nåde og tilgivelse, før det er for sent.