Sura Al-Haqqa — Vers 42

Betydning af ord:

• كَاهِنٍ: En spåmand eller varsler, der påstår at kende det skjulte og fremsiger ord i en bestemt rytmisk form.
• قَلِيلًا مَا تَذَكَّرُونَ: Udtrykket betyder reelt "I mindes næsten intet" – altså en understregning af, at de sjældent eller aldrig tænker sig om.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, at Koranen ikke er et digterværk, afviser Allah her en anden falsk påstand fra de vantro, nemlig at den skulle være en spåmands eller varslers udsagn. Koranen er nemlig helt forskellig fra de rytmiske og gådefulde formuleringer, som spåmænd og varslere plejede at fremsige. Spåmændenes ord er baseret på formodninger og vildledning, mens Koranen er fyldt med sandhed, visdom og vejledning. Den er åbenbaret af Allah, verdens Herre, og er ikke et produkt af menneskelig fantasi eller overtro. Alligevel er det kun de færreste, der tænker sig om og reflekterer over denne klare forskel – de fleste vender sig bort uden at overveje beviserne.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os at skelne mellem sandhed og falskhed ved at sammenligne kilder og indhold. Koranens ophøjede budskab og dybe visdom er i sig selv et bevis på, at den ikke kan være menneskeskabt.
• Det opfordrer os til at bruge vores fornuft og tænke grundigt over Koranens indhold, så vores tro bygger på overbevisning og ikke på blind følgelse.
• Verset beskytter islams hellighed ved at rense Koranen for alle former for falske beskyldninger og understreger, at den er Guds direkte tale – en nåde og vejledning for hele menneskeheden.
• Det minder os om, at mange mennesker vender sig bort fra sandheden på grund af manglende eftertanke, og at vi derfor bør stræbe efter at være blandt dem, der reflekterer og handler i overensstemmelse med Koranens lære.