Sura An-Naba — Vers 11

Ordbetydninger:

• مَعَاشًا: betyder "levevej" eller "tid til at skaffe livets fornødenheder" – altså den tid, hvor mennesket søger sin daglige føde og sit udkomme.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, nævner endnu en af Sine store velsignelser over for mennesket. Han har skabt dagen som en tid, hvor mennesket kan bevæge sig frit ud i verden for at søge sin levevej og tjene sit brød. Dagen er ikke kun til hvile og søvn som natten, men er netop gjort til et "mødested for livets gøremål" – en tid, hvor mennesket spreder sig på jorden, arbejder, handler, dyrker jorden og søger af Allahs nåde og forsyning. Det er en tid, hvor lyset gør det muligt at se, færdes og udføre de opgaver, der sikrer menneskets overlevelse og opretholdelse af livet. Således er dagen en ramme for menneskets stræben efter det halale (tilladte) udkomme, og natten er en ramme for hvile og genopladning af kræfterne.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser Allahs fuldkomne omsorg for mennesket, idet Han har indrettet tiden i dag og nat med præcis den balance, som menneskets fysik og behov kræver.
• Det opfordrer mennesket til at udnytte dagen aktivt til at arbejde og søge det halale udkomme, uden dovenskab eller forsømmelse, for dagen er en gave fra Allah til netop dette formål.
• Det lærer os at være taknemmelige over for Allah for denne velsignede indretning, og at vi ikke skal tage dagen for givet, men bruge den i lydighed mod Allah og til gavn for os selv og samfundet.
• Det minder os om, at livet på jorden har et formål, og at arbejde og stræben efter levevej er en del af den gudsdyrkelse, som Allah har pålagt os – ikke blot en verdslig handling, men en handling, der kan belønnes, når den gøres med oprigtig hensigt.