Sura Abasa — Vers 5

Ordforklaringer:

• "اسْتَغْنَى": betyder at føle sig selvforsynende og uafhængig; at mene, at man ikke har behov for noget – her i konteksten: at mene, at man ikke har behov for troen og vejledningen.

Tolkning af verset:

Dette vers henvender sig til profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) og påpeger en situation, hvor han viste omsorg for en rig og indflydelsesrig person, der ikke var interesseret i troen. Verset siger: Hvad angår den, der føler sig selvforsynende og uafhængig – på grund af sin rigdom og sine verdslige ejendele – og derfor vender sig bort fra troen og ikke ønsker at lytte til vejledningen, så er det denne person, som du (profeten) aktivt henvender dig til og bestræber dig på at få til at lytte. Du er ikke ansvarlig for, om han renser sig selv fra sin vantro eller ej, men du har pligt til at formidle budskabet til dem, der søger det med oprigtighed.

Lærdomme og visdom:

1. Vejledningens værdi ligger hos de søgende: Budskabet og vejledningen bør prioriteres for dem, der oprigtigt ønsker at lære og forbedre sig, frem for dem, der er arrogante og føler sig selvforsynende.
2. Den sande rigdom er hjertets ydmyghed: At føle sig uafhængig af Gud og Hans vejledning er en åndelig fattigdom, selvom man besidder alverdens materielle goder.
3. Retfærdighed i opmærksomhed: Islam lærer os at være retfærdige i vores prioriteringer og ikke lade os imponere af rigdom eller status, men at værdsætte oprigtighed og hjertets renhed.
4. Profetens menneskelighed: Selv profeten (fred være med ham) blev venligt irettesat af Gud for at vise, at ingen er hævet over råd og vejledning – en stor lærdom i ydmyghed for alle.
5. Islams omsorg for alle: Dette vers viser, at islam ønsker at nå alle mennesker, men at ansvaret for at tage imod vejledningen ligger hos den enkelte – ingen tvinges til tro, men alle inviteres med visdom og retfærdighed.