Sura Abasa — Vers 6

Ordforklaring:

• تَصَدَّى: betyder at vende sig mod nogen, rette opmærksomheden mod dem og bestræbe sig på at få deres opmærksomhed eller tale med dem.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter den guddommelige formaning til profeten (fred være med ham) i forbindelse med den hændelse, hvor han vendte sig mod de ledende mænd fra Quraysh og ignorerede den blinde mand, Abdullah ibn Umm Maktum, der kom for at søge viden. Verset kritiserer blidt profetens handling ved at sige: "Men den, der er selvforsynende (den rige og magtfulde, som ikke har brug for din vejledning), ham vender du dig imod og lytter ivrigt til." Dette betyder, at profeten (fred være ham) viste stor interesse for de højtstående ledere, selvom de var ligeglade med budskabet, og han håbede på, at de ville acceptere islam, så deres folk ville følge dem. Imens overså han den oprigtige troende, der kom til ham med et brændende ønske om at lære og blive renset fra synd. Verset påpeger, at profetens opmærksomhed over for de selvforsynende ikke var passende, når der var en fattig, blind mand, der søgte vejledning med oprigtighed.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. At vise omsorg og opmærksomhed over for dem, der søger viden og vejledning, uanset deres sociale status, er en stor dyd i islam.
2. Islam lærer os at prioritere dem, der er oprigtige i deres søgen efter sandheden, frem for dem, der er arrogante og selvforsynende.
3. Selv profeten (fred være ham) blev formanet af Allah, hvilket viser, at ingen er hævet over konstruktiv kritik, og at korrektion er en del af guddommelig nåde.
4. Verset opfordrer til ydmyghed og til at undgå at lade sig imponere af rigdom eller magt, når det kommer til at formidle budskabet om islam.
5. Det viser, at Allah elsker dem, der søger renselse og viden, og at deres oprigtighed er mere værdifuld end verdens goder.