Sura Hud — Vers 44

Ordforklaringer:

• ابلَعِي (Ibla'i): At sluge eller drikke vandet, dvs. at jorden skal opsuge vandet.
• أَقْلِعِي (Aqli'i): At ophøre eller standse, dvs. at himlen skal holde op med at sende regn.
• غِيضَ (Ghidha): Vandet mindskedes og tørrede ud.
• قُضِيَ الْأَمْرُ (Qudiya al-amr): Guds afgørelse om at tilintetgøre Noas folk blev fuldbyrdet og afsluttet.
• الْجُودِيِّ (Al-Judi): Navnet på det bjerg, hvor arken lagde til ro.

Tolkning af verset:

Efter at Noas folk var blevet druknet i syndfloden, befalede Allah Jorden at opsluge det vand, der var strømmet frem fra dens kilder, og Himlen at standse regnen. Vandet begyndte derefter at aftage og forsvinde, indtil jorden blev tør. Dermed blev Guds dom over de vantro fuldbyrdet, og Noas ark lagde sig til ro på bjerget Al-Judi. På dette tidspunkt blev det sagt som en forbandelse over de uretfærdige: "Bort og fortabelse for de folk, der overskred Guds grænser og nægtede at tro."

Lærdomme og budskaber fra verset:

Dette vers lærer os, at Allahs magt er absolut over naturen og alt, hvad der findes. Han befaler jorden og himlen, og de adlyder øjeblikkeligt. Det viser også, at Guds løfte til sine retfærdige tjenere er sandt – Noa og de troende blev reddet, mens de uretfærdige blev tilintetgjort. Verset opfordrer os til at reflektere over, at ingen synd eller uretfærdighed forbliver skjult for Allah, og at Hans straf er uundgåelig for dem, der fortsætter i ondskab. Samtidig giver det håb til de troende om, at Allah altid vil hjælpe dem gennem vanskeligheder, når de holder fast ved troen og tålmodigheden. Det minder os om vigtigheden af at søge Allahs beskyttelse mod at blive blandt de uretfærdige og om at takke Ham for Hans nåde og barmhjertighed.