Sura Yusuf — Vers 103

Ord- og udtryksforklaring:

• "وَمَا أَكْثَرُ النَّاسِ": "Og de fleste mennesker er ikke" – dvs. størstedelen af menneskene.
• "وَلَوْ حَرَصْتَ": "Selvom du (Muhammad) brændende ønsker og gør dit yderste" – dvs. uanset hvor meget du anstrenger dig for deres vejledning.
• "بِمُؤْمِنِينَ": "Villige til at tro" – dvs. oprigtigt troende på Allah og Hans sendebud.

Tolkning af verset:

Dette vers henvender sig til profeten Muhammad (fred være med ham) og trøster ham i hans store sorg over, at mange af hans folk ikke troede på hans budskab. Allah gør det klart, at størstedelen af menneskene – uanset hvor meget profeten længtes efter deres tro og gjorde sig umage med at vejlede dem – ikke ville blive troende. Dette skyldes, at troen ikke opnås gennem menneskelig vilje eller overtalelse alene; det er Allah, der leder dem, Han ønsker, til troen. Selvom profeten brændte af omsorg for sit folk og ønskede deres frelse, var det ikke i hans magt at tvinge deres hjerter til at tro. Verset understreger, at troen er en gave fra Allah, som Han skænker dem, Han vil, og at profetens rolle kun var at formidle budskabet – ikke at sikre resultatet. Derfor skal han ikke fortære sig selv i sorg og fortvivlelse over deres afvisning, for vejledningen ligger uden for hans kontrol.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Troen er en gave fra Allah: Dette vers lærer os, at troen ikke opnås gennem menneskelig styrke eller overtalelse alene. Det er Allah, der åbner hjertet for troen. Derfor bør vi ydmygt bede Allah om at lede os og vores kære til den rette vej.
2. Profetens medfølelse som forbillede: Profeten Muhammads (fred være med ham) dybe omsorg for sit folk viser os, hvor meget en sand troende bør bekymre sig om andres vejledning og frelse – ikke med tvang, men med kærlighed og bøn.
3. Accept af Guds vilje: Verset lærer os at acceptere, at ikke alle vil tage imod sandheden, uanset hvor klart den præsenteres. Dette afholder os fra at fortvivle eller blive vrede, når vores bestræbelser ikke bærer frugt, og minder os om at overlade resultatet til Allah.
4. Opmuntring til tålmodighed i da'wah (indbydelse til islam): Selvom mange afviser budskabet, skal vi fortsætte med at formidle det med visdom og god formaning, uden at lade modløshed overtage os – for vores pligt er kun at formidle, mens vejledningen er hos Allah.
5. Allahs visdom bag forskellighed i tro: At nogle tror, og andre ikke gør, er en del af Allahs visdom og plan. Dette skaber en dynamik, hvor troen bliver prøvet, og hvor de troende værdsætter Guds gave højere, når de ser, hvor mange der vender sig bort fra den.