Sura An-Nahl — Vers 108

Ordforklaringer:

• طَبَعَ (taba'a): at forsegle eller lukke helt af, så intet kan trænge igennem.
• الْغَافِلُونَ (al-ghāfilūn): de ligegyldige, de uopmærksomme, som vender sig bort fra sandheden.

Tolkning af verset:

Disse mennesker – som har vendt tilbage til vantro efter at have troet og foretrukket det jordiske liv frem for det hinsides – er dem, som Allah har forseglet deres hjerter, således at ingen formaning eller vejledning kan trænge ind i dem. Han har også forseglet deres hørelse, så de ikke hører Allahs vers med eftertanke og forståelse, og deres syn, så de ikke ser de klare beviser, der peger på Allahs enhed og magt. Deres sanser er blevet blokeret, så de ikke længere kan drage nytte af dem til at overveje og reflektere over sandheden. Disse er de sande ligegyldige, som er fuldstændig uopmærksomme på, hvad der venter dem af straf, og som ikke forstår, hvad der fører til lykke eller ulykke – hverken i denne verden eller i det hinsides.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at hjertets renhed og modtagelighed for vejledning er en stor nåde fra Allah, som vi bør værne om og takke Ham for. Det advarer os imod at fortsætte i synd og hårdnakket afvisning af sandheden, for gentagen ulydighed kan føre til, at hjertet hærder og til sidst bliver forseglet, så vejledningen ikke længere når frem til det. Verset opfordrer os til at bruge vores hørelse, syn og hjerte i lydighed mod Allah og til at reflektere over Hans tegn, før det er for sent. Det minder os også om, at den sande lykke ligger i at følge Allahs vejledning og i at være opmærksom på vores skæbne i det hinsides, og at den værste tilstand er at leve i ligegyldighed over for Allahs formaninger og advarsler.