Sura Al-Isra — Vers 108

Ordforklaring:

• "Subḥāna rabbinā" (سبحان ربنا): En lovprisning af Gud, der renser Ham for enhver mangel eller utilbørlig beskrivelse. Her betyder det konkret: "Gud er ophøjet og fri for at bryde sit løfte."
• "In kāna waʿdu rabbinā la-mafʿūlan" (إن كان وعد ربنا لمفعولًا): "Sandelig, vor Herres løfte er uundgåeligt og vil helt sikkert blive opfyldt." Ordet *mafʿūlan* betyder "det, der sker" eller "det, der realiseres."

Tolkning af verset:

De mennesker, der har modtaget viden og indsigt, siger, når de hører Koranen og falder ned i tilbedelse: "Lovprisning og renhed tilkommer vor Herre!" De ophøjer Ham langt over det, som de vantro beskriver Ham med, og de bekræfter, at Guds løfte – hvad enten det drejer sig om belønning eller straf, eller om udsendelsen af profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) – er en realitet, der uundgåeligt vil finde sted. Der er ingen tvivl om, at alt, hvad Herren har lovet, vil ske, for Han bryder aldrig sit løfte. Denne udtalelse kommer fra dem, hvis hjerter er fyldt med ydmyghed og erkendelse af Guds storhed, når de står over for sandheden i Koranen.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Guds løfte er urokkeligt: Dette vers styrker troen på, at alt, hvad Gud har lovet – både i denne verden og i det hinsides – vil ske uden nogen form for tvivl. Dette giver den troende tryghed og håb.
2. Viden fører til ydmyghed: De lærde og de vise er dem, der hurtigst anerkender sandheden og underkaster sig den med ydmygelse og gråd, i modsætning til de hovmodige, der afviser den.
3. Lovprisning af Gud i alle situationer: Den troende opfordres til at lovprise Gud og ophøje Ham, især når de ser Guds tegn og løfter blive opfyldt, hvilket åbner hjertet for taknemmelighed og tilbedelse.
4. Koranen er et tegn på sandheden: Når de oprigtige hører Koranen, øges deres tro og vished, og de falder ned i tilbedelse – dette viser Koranens dybe indvirkning på rene hjerter.
5. At undgå at beskrive Gud med mangler: Verset lærer os at holde Guds væsen fri for enhver form for utilbørlige beskrivelser, som de vantro tillægger Ham, og at bekræfte Hans fuldkommenhed i alle egenskaber.