Sura Maryam — Vers 87

Ord- og udtryksforklaring:

• الشَّفَاعَةَ: Forbøn, dvs. at gå i forbøn for en anden på Dommedagen.
• اتَّخَذَ عِندَ الرَّحْمَٰنِ عَهْدًا: Indgået en pagt med den Barmhjertige, hvilket betyder at have levet i tro og oprigtig hengivenhed over for Allah.

Tolkning af verset:

Dette vers fastslår, at de vantro og syndige, som afviste Allahs budskab, ikke vil have nogen mulighed for at gå i forbøn for nogen på Dommedagen. Forbøn er ikke noget, man kan opnå gennem status, slægtskab eller magt. Tværtimod er den forbeholdt dem, der i deres jordiske liv indgik en ærlig pagt med Allah – nemlig de troende, der bekendte sig til Hans enhed (tawhid) og fulgte Hans sendebud. Disse troende, som Allah har givet tilladelse til at gå i forbøn, vil kun kunne gå i forbøn for dem, som Allah har godkendt. Således er forbønnen ikke en rettighed for nogen, men en nåde, som Allah skænker Sine oprigtige tjenere.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Forbøn på Dommedagen er en stor ære, som kun opnås gennem ægte tro og lydighed mod Allah – ikke gennem tomme påstande eller sociale forbindelser.
• Verset opmuntrer den troende til at styrke sit forhold til Allah ved at holde fast i troens pagt gennem bøn, oprigtighed og handlinger, der behager Ham.
• Det giver håb til de troende, da det viser, at deres tro og gode gerninger ikke er forgæves, men vil blive belønnet med Allahs nåde og muligheden for at hjælpe andre på den store dag.
• Det advarer samtidig mod selvtilstrækkelighed og påmindelse om, at ingen kan redde sig selv eller andre uden Allahs tilladelse og barmhjertighed – hvilket får hjertet til at vende sig ydmygt mod Ham.