Sura Maryam — Vers 86

Ord- og udtryksforklaring:

• وِرْدًا: Betegner en tilstand, hvor de ankommer tørstige og udmattede, uden vand eller lindring. Det beskriver også, at de drives frem i en flok, ligesom dyr drives til vandingsstedet, men her til ildens straf.

Tolkning af verset:

På Dommedag, når de retfærdige og gudfrygtige bliver ført til Paradiset med ære og værdighed, vil de syndige og de, der nægtede at tro på Gud, blive drevet med magt og strenghed mod Helvede. De vil blive ført til fods, i en ynkelig og ydmyget tilstand, mens de er plaget af en brændende tørst, der har tørret deres halse ud. Der er ingen nåde eller barmhjertighed for dem på denne dag, og de vil blive samlet i flokke, ligesom kvæg drives til et vandingssted – men i stedet for vand, venter dem en forfærdelig skæbne i Helvedes ild. Dette er en del af Guds retfærdige dom, hvor enhver sjæl får sin fortjente løn.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset minder os om, at Guds dom er uundgåelig og absolut retfærdig. Ingen synd eller uretfærdighed vil forblive skjult på Dommedag.
• Det opfordrer mennesket til at reflektere over sine handlinger i denne verden og til at søge Guds tilgivelse og nåde, før det er for sent.
• Det viser kontrasten mellem de troendes og de syndiges skæbne, hvilket styrker håbet hos de retfærdige og advarer dem, der lever i ulydighed mod Gud.
• Verset lærer os, at Guds barmhjertighed er stor for dem, der vender tilbage til Ham, mens Hans straf er streng for dem, der fortsætter i synd og vantro. Derfor bør vi altid stræbe efter at gøre det gode og søge Guds velbehag.