Sura Al-Baqara — Vers 146

Betydning af ord i verset:

• "الْكِتَابَ" (Skriften): Her menes Toraen og Evangeliet, som blev givet til jøderne og de kristne.
• "يَعْرِفُونَهُ" (de kender ham): Refererer til profeten Muhammed (fred være med ham) og hans egenskaber, som er nævnt i deres hellige skrifter.
• "لَيَكْتُمُونَ" (de skjuler): At skjule og fortie sandheden for andre.

Fortolkning af verset:

De, som Vi har givet Skriften – de lærde blandt jøderne og de kristne – kender profeten Muhammed (fred være med ham) og genkender ham gennem de beskrivelser og kendetegn, som findes i deres egne skrifter. Deres viden om ham er så sikker og klar, at den kan sammenlignes med en fars eller mors genkendelse af deres egne børn – en erkendelse, der ikke er baseret på tvivl eller gætteri, men på fuld vished og klarhed. De ved også, at ændringen af bønneretningen (qibla) fra Jerusalem til Kabaen er et af tegnene på hans profetiske sandhed, som er nævnt i deres bøger.

På trods af denne klare viden og vished, er der en gruppe blandt dem – nemlig de stædige og de vildfarne – der bevidst skjuler denne sandhed for folk. De fortier det, de ved om ham, og de skjuler hans egenskaber og de tegn, der bekræfter hans profetiske mission. De gør dette, ikke fordi de er uvidende, men tværtimod fordi de ved, at det er sandheden, men alligevel skjuler den på grund af misundelse, stolthed og frygt for at miste deres verdslige positioner og indflydelse.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Sandheden er tydelig og klar for enhver, der oprigtigt søger den – og de skriftlærde blandt jøderne og de kristne kendte profeten Muhammed (fred være med ham) med samme sikkerhed, som de kendte deres egne børn. Dette viser, at hans profetiske mission er bekræftet i de tidligere åbenbarede skrifter, hvilket styrker troen på, at Islam er den fuldendte og endelige religion.
2. At skjule sandheden, mens man kender den, er en alvorlig synd, som verset fordømmer. Dette lærer os vigtigheden af at være ærlige og vidne om sandheden uden frygt eller personlige interesser.
3. Misundelse og verdslige interesser kan få mennesker til at modsætte sig sandheden, selv når de er overbeviste om den. Derfor bør den troende beskytte sig mod disse sygdomme i hjertet og altid prioritere Guds tilfredshed over alt andet.
4. Verset opmuntrer os til at være stolte af vores tro og til at formidle budskabet om Islam med viden og visdom, så andre også kan lære sandheden at kende – ligesom de oprigtige blandt de skriftlærde gjorde, da de anerkendte profeten og troede på ham.