Sura Taha — Vers 112

Ordforklaring:

• Zulm: Uretfærdighed, dvs. at blive straffet for noget, man ikke har begået, eller at få lagt noget til sine synder, som man ikke har fortjent.
• Hadm: Underskud eller formindskelse, dvs. at ens gode gerninger bliver reduceret eller frataget deres fulde belønning.

Tolkning af verset:

Den, der udfører gode og retfærdige handlinger, mens han er troende på Allah og Hans sendebud, vil modtage sin fulde belønning uden frygt. Han skal ikke frygte uretfærdighed, som ville indebære, at han straffes for synder, han ikke har begået, eller at der lægges noget til hans synderegister, som han ikke har fortjent. Han skal heller ikke frygte underskud, som ville betyde, at hans gode gerningers belønning bliver formindsket eller frataget ham noget af det, han retmæssigt har optjent. Allah er retfærdig og giver hver sjæl det, den fortjener, uden at undertrykke eller formindske noget.

Udledte frugter og visdom:

• Verset giver den troende tryghed og håb, fordi det forsikrer om, at Allah ikke lader nogen god handling gå tabt, og at Hans retfærdighed er fuldkommen.
• Det opmuntrer til at kombinere tro med gode handlinger, da troen alene ikke er tilstrækkelig, men skal følges af handlinger, der afspejler hjertets oprigtighed.
• Det lærer os, at Allahs retfærdighed omfatter både beskyttelse mod uretfærdig straf og sikring af fuld belønning, hvilket styrker den troendes tillid til Allahs visdom og barmhjertighed.
• Verset giver håb til alle, der gør godt, uanset deres fortid, og viser, at Allahs dør til tilgivelse og belønning er åben for enhver troende, der vender sig mod Ham med oprigtige handlinger.