Sura Al-Anbiya — Vers 109

Betydning af ord i verset:

• "آذَنتُكُمْ": Jeg har meddelt jer og gjort jer bekendt med det.
• "عَلَىٰ سَوَاءٍ": Vi er nu lige i viden; I har modtaget samme advarsel som mig, og der er ingen forskel på os længere i denne sag.
• "وَإِنْ أَدْرِي": Jeg ved ikke (og har ingen viden om).
• "مَا تُوعَدُونَ": Det, som I er blevet lovet (eller truet med) af Guds straf og dom.

Tolkning af verset:

Hvis disse mennesker vender sig bort fra det, som du (Muhammad) er kommet med af sandhed og vejledning, og de nægter at tro, så sig til dem: "Jeg har meddelt jer alle det, som Gud har åbenbaret for mig, og jeg har gjort jer bekendt med den advarsel, som jeg er blevet pålagt at formidle. Nu er vi lige i viden; I har ingen undskyldning, og jeg har intet skjult for jer. Hvad angår tidspunktet for den straf eller dom, som I er blevet truet med, så ved jeg ikke, om den er nær eller fjern. Det er ikke min opgave at kende tidspunktet; min opgave er kun at advare og formidle budskabet klart. Dette gør truslen endnu mere frygtindgydende, fordi I ikke ved, hvornår den vil ramme jer."

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Profetens (fred være med ham) ærlighed og oprigtighed: Han formidlede budskabet fuldstændigt og klart uden at skjule noget, hvilket viser hans oprigtighed over for sit folk.
2. Retfærdighed i advarslen: Budskabet blev leveret på en sådan måde, at alle var lige informeret, og ingen kunne sige, at de ikke havde modtaget advarslen. Dette er et princip om retfærdighed og klar kommunikation.
3. Viden om det skjulte tilhører kun Gud: Profeten (fred være med ham) vidste ikke, hvornår straffen ville komme, hvilket lærer os at overlade viden om det skjulte til Gud alene og ikke påtage os det, som vi ikke har viden om.
4. Konstant påmindelse om Guds magt: Verset minder os om, at Guds straf og dom er uundgåelig, men tidspunktet er ukendt, hvilket opfordrer mennesker til at vende tilbage til Gud og søge Hans nåde, før det er for sent.
5. Tålmodighed og udholdenhed i da'wah (indbydelse til islam): Selv når folk vender sig bort, skal budbringeren forblive rolig, klar og tålmodig i sin formidling uden at miste håbet eller blive vred.