Sura Ash-Shu'ara — Vers 142

Betydning af ord i verset:

• "أَخُوهُمْ": Deres bror, dvs. profeten Salih (fred være med ham), som var af samme stamme og slægt som dem.
• "صَالِحٌ": Profeten Salih (fred være med ham), som blev sendt til Thamud-folket.
• "أَلَا تَتَّقُونَ": Vil I ikke frygte Allah og vogte jer for Hans straf ved at følge Hans befalinger og afholde jer fra det, Han har forbudt?

Fortolkning af verset:

Dette vers fortsætter beretningen om profeten Salih (fred være med ham) og hans folk, Thamud. Allah fortæller os, at Salih sagde til sit folk: "Vil I ikke frygte Allah og vogte jer for Hans vrede?" Han opfordrede dem til at frygte Allah alene og til at afholde sig fra at tilbede andre end Ham. Han mindede dem om, at de skulle være bange for Allahs straf og følge Hans vejledning. Dette var en kærlig og oprigtig formaning fra en bror, der ønskede det bedste for sit folk, og som advarede dem mod konsekvenserne af deres vantro og ulydighed. Han sagde også til dem, at han var en betroet sendebud fra Allah, og at han ikke forlangte nogen belønning for sin vejledning – hans belønning var kun hos Allah, verdens Herre.

Udledte frugter og visdomme fra verset:

1. Oprigtighed i vejledning: Profeten Salih (fred være med ham) viste omsorg for sit folk ved at advare dem og kalde dem til gudsfrygt, hvilket viser, at en sand vejleder ønsker det gode for sit folk uden at forvente nogen verdenslig belønning.
2. Vigtigheden af gudsfrygt (taqwa): Verset understreger, at gudsfrygt er grundlaget for troen – at frygte Allah og følge Hans befalinger fører til frelse og lykke i begge verdener.
3. Slægtskab og ansvar: At Salih var deres bror i slægt viser, at man har et særligt ansvar for at rådgive sine nærmeste og lede dem mod det gode.
4. Allahs nåde: Allah sendte en profet fra deres egen stamme, så de kunne forstå ham og føle sig trygge ved hans budskab – dette viser Allahs barmhjertighed mod sine skabninger.
5. Opmuntring til eftertanke: Spørgsmålet "Vil I ikke frygte Allah?" er en blid og kærlig opfordring, der får hjertet til at vågne og tænke over ens handlinger, hvilket er en effektiv metode til at kalde mennesker til tro.