Sura Ash-Shu'ara — Vers 42

Ord- og udtryksforklaring:

• "نَعَمْ": Ja, et bekræftende svar.
• "إِذًا": I så fald, altså på den betingelse.
• "لَمِنَ الْمُقَرَّبِينَ": Af dem, der er bragt nær (til Farao), dvs. dem, der har en ærefuld position og høj status hos ham.

Tolkning af verset:

Da troldmændene stillede betingelser til Farao – at de skulle have en belønning, hvis de sejrede over Moses – svarede Farao dem straks med et ja. Han lovede dem ikke kun en belønning, men også en forfremmelse til en ærefuld position tæt på ham selv. Dette var et stort løfte fra Farao, fordi han ønskede at motivere dem til at yde deres bedste mod Moses. Han gjorde det klart, at hvis de vandt, ville de få både økonomisk belønning og social status som en del af hans inderkreds. Dette viser, hvordan Farao brugte verdslige goder og magt til at købe loyalitet og opmuntre til handling mod sandheden.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Verdens magthavere bruger materielle goder til at opnå deres mål – Farao forsøgte at købe troldmændenes støtte med løfter om rigdom og status. Dette er en påmindelse om, at verdslige fristelser ofte bruges til at distrahere mennesker fra sandheden.
2. Troldmændene blev senere de sande troende – Selvom de først blev lokket af Faraos løfter, endte de med at tro på Moses’ Herre efter at have set sandheden. Dette viser, at selv dem, der først er på den forkerte side, kan blive ledt til troen, når sandheden bliver klar for dem.
3. Løfter om jordisk magt og rigdom er forbigående – Faraos løfter om at gøre dem til "nære" hos sig var kun midlertidige og verdslige. Den ægte nærhed er nærheden til Allah gennem tro og retfærdighed, som er evig og varig.
4. Sandheden er stærkere end magt og rigdom – På trods af Faraos store løfter og magt, var det sandheden, der sejrede i sidste ende, da troldmændene erkendte Moses’ budskab og kastede sig ned i tro. Dette opmuntrer muslimer til at stole på Allahs hjælp frem for verdslige midler.