Sura An-Naml — Vers 85

Ordforklaring:

• "وَقَعَ الْقَوْلُ": Ordet (dommen) blev bekræftet og realiseret – dvs. straffens dom blev uundgåeligt stadfæstet.
• "بِمَا ظَلَمُوا": På grund af deres uretfærdighed – dvs. deres vantro og benægtelse af Guds tegn.
• "لَا يَنطِقُونَ": De kan ikke tale – dvs. de har ingen undskyldning eller forsvar.

Tolkning af verset:

Når Dommens dag kommer, og de vantro samles for at blive dømt, vil straffens dom blive stadfæstet over dem på grund af den uretfærdighed, de begik i verden – nemlig deres benægtelse af Guds åbenbarede budskaber og hans tydelige tegn i skabelsen. De havde ingen gyldig grund til at afvise sandheden, alligevel vendte de sig bort i arrogance og benægtelse. Når straffen nu er blevet bekræftet over dem, er de fuldstændig målløse – de kan ikke ytre et eneste ord til deres forsvar, fordi deres undskyldninger er ugyldige, og deres hjerter er forseglet. De har ingen argumenter at fremføre, og deres tunger er lammet af rædsel og fortvivlelse over den frygtelige virkelighed, de står over for.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Guds retfærdighed er ufejlbarlig – ingen uretfærdighed forbliver ustraffet, og ingen kan undslippe konsekvenserne af sine handlinger. Det minder os om, at vi i dette liv har muligheden for at tale, forsvare os og rette op på vores fejl – en mulighed, vi ikke vil have på Dommens dag. Derfor er det en nåde fra Gud, at vi nu kan vende tilbage til ham i anger og tro, før det er for sent. Verset opfordrer os til at reflektere over Guds tegn i naturen og i åbenbaringen, så vi ikke bliver blandt dem, der fortjener straffen, men i stedet blandt dem, der taler med tro og håb på Guds nåde. Det styrker også vores tillid til, at Guds dom altid er retfærdig, hvilket giver den troende ro i hjertet og en dyb følelse af tryghed i at følge sandheden.