Sura Saba — Vers 7

Ord og udtryk i verset:

• "مُزِّقْتُمْ كُلَّ مُمَزَّقٍ": At jeres kroppe bliver revet fuldstændigt i stykker, så intet er tilbage samlet.
• "خَلْقٍ جَدِيدٍ": En ny skabelse, dvs. at I bliver skabt forfra og genoprejst til livet efter døden.

Tolkning af verset:

De vantro sagde til hinanden i hån og latterliggørelse over for profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham): "Skal vi vise jer hen til en mand, der påstår, at når I dør, og jeres kroppe bliver fuldstændigt sønderrevet og spredt i jorden, så vil I blive skabt igen i en ny skikkelse og genoprejst til livet?" De sagde dette i ekstrem forundring og benægtelse af opstandelsen, idet de lo ad tanken om, at mennesket kan genopstå efter at være blevet til støv og intet. De mente, at dette var umuligt og langt fra fornuften, og de brugte dette til at håne profeten og gøre nar ad hans budskab.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset viser os, hvor langt de vantro kan gå i hån og latterliggørelse af sandheden, når de ikke formår at imødegå den med logiske argumenter – de tyr til spot for at aflede folk fra budskabet.
• Det lærer os, at troen på opstandelsen og livet efter døden er en grundpille i islam, og at den, der benægter den, benægter Guds magt, som er i stand til at skabe alt.
• Det opfordrer den troende til at være tålmodig over for hån og spot fra modstanderne af sandheden, ligesom profeten (fred og velsignelser være med ham) var tålmodig, og til at stole på, at Gud altid vil sejre med sandheden.
• Verset minder os om Guds uendelige magt: Den, der skabte mennesket første gang fra intet, er bestemt i stand til at genskabe det efter døden – og dette er en påmindelse om at forberede sig til den dag, hvor vi skal stå til regnskab for vores handlinger.