Sura As-Saffat — Vers 149

Ord- og udtryksforklaring:

• فَاسْتَفْتِهِمْ: Spørg dem (som en udfordring og bebrejdelse).
• الْبَنَاتُ: Døtre.
• الْبَنُونَ: Sønner.

Tolkning af verset:

Spørg dem (o Muhammad), som en bebrejdende og undrende henvendelse til de vantro: Hvordan kan I tillægge jeres Herre døtre, som I selv foragter og ikke ønsker for jer selv, mens I tager sønnerne, som I elsker og foretrækker, til jer selv? Dette vers blev åbenbaret som et svar på nogle arabiske stammer, der hævdede, at englene var Guds døtre. Verset påpeger det selvmodsigende og urimelige i deres påstand: Hvordan kan de tillægge Gud det, de selv finder mindreværdigt, og forbeholde sig selv det, de anser for mest værdifuldt? Dette er en logisk umulighed, som ethvert sundt sind afviser. Spørgsmålet er ikke et oprigtigt søgen efter svar, men en irettesættelse, der afslører deres tænknings fejlslutning og viser, at deres påstande er uden grundlag, hverken i fornuft eller åbenbaring.

Udledte lærdomme og budskaber:

• Verset lærer os vigtigheden af at bruge fornuften til at afvise falske forestillinger om Gud, og at troen på Gud skal bygge på renhed og ophøjethed, langt fra enhver utilbørlig beskrivelse.
• Det viser Guds store tålmodighed med sine skabninger, idet Han imødegår deres fejlagtige påstande med logiske argumenter og en kærlig, vejledende tone, der inviterer dem til at tænke sig om.
• Verset understreger islams respekt for kvinder og piger, idet det fordømmer den arabiske skik med at foretrække drenge frem for piger, og det ophøjer piger til en værdig position, som Gud selv nævner dem i sin bog.
• Det opfordrer den troende til at reflektere over Guds skaberværk og hans fuldkomne egenskaber, hvilket styrker troen og øger kærligheden til Skaberen, som er hævet over alt, hvad de uretfærdige beskriver.