Sura As-Saffat — Vers 96

Ord og udtryk i verset:

• خَلَقَكُمْ: Skabte jer.
• مَا تَعْمَلُونَ: Det, I gør – herunder både jeres handlinger og det, I fremstiller (som afgudsbillederne).

Forklaring af verset:

Dette vers er en del af profeten Ibrahims (Abrahams) argumentation over for sit folk, da de tilbad afguder, som de selv havde udskåret og formet med deres egne hænder. Ibrahim (fred være med ham) irettesatte dem med et skarpt og logisk spørgsmål: Hvordan kan I tilbede noget, I selv har skabt, mens I vender jer bort fra Allah, som har skabt jer og jeres gerninger?

Allah skabte menneskene og skabte også deres handlinger – både de gode og de dårlige – og Han skabte de redskaber og materialer, som de bruger til at fremstille deres afguder. Så når afguderne selv er en del af Allahs skabelse og et resultat af menneskers arbejde, som Allah har givet dem evnen til at udføre, hvordan kan de så være værdige til tilbedelse? Allah alene er Skaberen, og Han alene fortjener at blive tilbedt uden partnere.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset lærer os, at Allah er den eneste Skaber af alt – både os selv og vores handlinger. Dette fylder hjertet med ydmyghed over for Ham og med taknemmelighed for Hans gaver.
• Det viser os vigtigheden af at bruge fornuften: Hvis et menneske kan fremstille noget med sine egne hænder, så kan det fremstillede aldrig være ophøjet over dets skaber. Derfor er tilbedelse kun værdig til Allah, som har skabt alt.
• Verset opfordrer os til at rense vores tro (tawhid) og advarer mod shirk (at sætte andre ved siden af Allah i tilbedelse), uanset om det er afguder, penge, magt eller andre ting, som mennesker selv har skabt eller opfundet.
• Det minder os om, at vores gerninger ikke er uafhængige af Allah – vi handler kun med Hans vilje og kraft. Dette giver os et stærkt bånd til Ham og får os til at søge Hans hjælp i alle vores foretagender.
• Verset opmuntrer os til at følge profeten Ibrahims eksempel i at udbrede sandheden med visdom, mod og klar argumentation, selv når man står over for et helt folk, der er forankret i vildfarelse.