Sura Az-Zumar — Vers 37

Ordforklaringer:

• يَهْدِ: at lede nogen til den rette vej, at give succes og vejledning.
• مُضِلٍّ: en, der kan føre nogen på afveje eller vildlede.
• عَزِيزٍ: den Almægtige, den Uovervindelige, som intet kan modstå.
• ذِي انتِقَامٍ: som hævner sig på dem, der fortjener det, især de vantro og ulydige.

Tolkning af verset:

Den, som Allah har givet succes til at tro på Ham, følge Hans bog og adlyde Hans sendebud, vil ingen kunne føre på afveje eller vildlede fra den rette vej, som han er på. For Allahs vejledning er den stærkeste beskyttelse mod vildfarelse, og ingen kan ophæve eller ændre Hans beslutning. Derefter stiller Allah et retorisk spørgsmål for at bekræfte og fastslå: Er Allah ikke den Almægtige, som ingen kan overvinde eller modstå, og som hævner sig på dem, der fornægter Ham og er ulydige mod Ham? Jo, sandelig er Han den Almægtige, som hævner sig på de vantro. Dette er en advarsel til dem, der afviser sandheden, og en trøst for de troende, som følger vejledningen.

Udledte lærdomme og budskaber:

• Allahs vejledning er den højeste form for nåde, og når Allah først har vejledt en person, er der ingen magt i verden, der kan føre ham på afveje. Dette giver den troende tryghed og tillid til Allahs beskyttelse.
• Verset opfordrer den troende til at søge Allahs vejledning gennem tro og lydighed, for det er den eneste sikre vej til frelse.
• Det minder os om Allahs magt og Hans hævn over dem, der forkaster sandheden, hvilket opmuntrer til at holde sig væk fra synd og vantro og til at frygte Allahs straf.
• Verset styrker troen på, at Allah er den eneste, der har fuld kontrol over alt, og at menneskets skæbne er i Hans hænder, hvilket får den troende til at vende sig til Ham i alle forhold.