Sura An-Nisa — Vers 53

Ordforklaringer:

• Nakir (نَقِيرًا): Den lille fordybning eller prik, der findes på ryggen af en daddelkerne. Det er et udtryk for den mindste og ubetydeligste mængde.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål, der benægter en påstand: Har de (de hykleriske jøder, der blev omtalt i de foregående vers) virkelig en del af herredømmet eller magten? Svaret er selvfølgelig nej – de har intet som helst af det. Verset fortsætter med at fastslå, at selv hvis de havde haft en sådan andel af magt eller kongedømme, ville de ikke have givet mennesker så meget som en prik på en daddelkerne. Dette skyldes deres ekstreme nærighed, misundelse og ondskab over for andre. De ville tilbageholde selv den mindste smule godhed eller gave fra folk. Verset afslører dermed deres sande karakter og viser, at de hverken har ret til magt eller fortjener den, fordi de ville misbruge den til at tilbageholde alt godt fra andre.

Lærdomme og budskaber:

• At besidde magt og myndighed er en stor tillid fra Allah, og den, der får den, skal bruge den til at gavne mennesker – ikke til at tilbageholde eller nære misundelse.
• Verset lærer os at være generøse og gavmilde, og at vi ikke skal lade misundelse eller had få os til at tilbageholde det gode fra andre, selv i den mindste mængde.
• Det viser os, at den sande kilde til al magt og herredømme er Allah alene, og at ingen har nogen andel af det, medmindre Allah giver det. Derfor bør vi søge magt og indflydelse hos Allah og bruge den i overensstemmelse med Hans vilje.
• Verset advarer os mod at have en dårlig karakter, hvor man holder på det, man har, og misundelig på andre, for dette er en egenskab, der er forkastelig i islam.