Sura An-Nisa — Vers 54

Ord og udtryk i verset:

• "Yahsudūn": Misundelse, som betyder at man ønsker, at en andens velsignelse forsvinder, uden nødvendigvis at ønske den for sig selv.
• "An-Nās": Folket, og her refereres der til profeten Muhammed (fred være med ham) og hans ledsagere, samt araberne generelt.
• "Āl Ibrāhīm": Abrahams slægt, herunder profeterne David og Salomon (fred være med dem).
• "Al-Kitāb": De åbenbarede skrifter, som blev sendt til profeterne.
• "Al-Ḥikmah": Visdommen og profetdømmet, som indebærer forståelse af religionen og evnen til at dømme med retfærdighed.
• "Mulkan ʿAẓīman": Et mægtigt og omfattende kongedømme, som blev givet til dem.

Tolkning af verset:

Spørgsmålet i verset er rettet mod jøderne, som nærede misundelse mod profeten Muhammed (fred være med ham) og hans ledsagere, fordi Allah havde begunstiget dem med profetdømmet, troen og magten i landet. De ønskede, at denne velsignelse skulle forsvinde fra dem, og de kunne ikke acceptere, at Allah udvalgte en profet fra araberne og ikke fra dem selv.

Allah imødegår deres misundelse ved at påpege, at dette ikke er noget nyt eller mærkeligt. Han havde tidligere givet Abrahams slægt – som David og Salomon (fred være med dem) – åbenbarede bøger, visdom og profetdømme, og derudover gav Han dem et mægtigt kongedømme, som ingen anden havde fået magen til. Hvis Allah kunne give dette til Abrahams slægt tidligere, hvorfor skulle Han så ikke kunne give profetdømmet og ære til Muhammed (fred være med ham) og hans folk? Dette er en del af Allahs visdom og Hans ret til at give Sin nåde til hvem Han ønsker.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Misundelse er en farlig synd, som får mennesker til at forkaste sandheden og modsætte sig Allahs beslutninger. Den, der misundes, bør ikke lade sig påvirke, men fortsætte med at gøre godt.
• Allahs velsignelser og nåde gives efter Hans visdom og vilje, ikke efter menneskers ønsker eller forventninger. Ingen har ret til at bestemme, hvem der skal modtage profetdømmet eller andre guddommelige velsignelser.
• Allahs tidligere handlinger med Abrahams slægt bekræfter, at Han er i stand til at give store velsignelser til Sine udvalgte tjenere, og at intet er umuligt for Ham.
• Verset opfordrer til at acceptere Allahs skæbne og Hans valg med tilfredshed, og det lærer os, at misundelse ikke ændrer virkeligheden, men kun skader hjertet og sjælen.
• Det minder os om vigtigheden af at være taknemmelige for de velsignelser, Allah har givet os, i stedet for at fokusere på, hvad andre har fået, og det styrker troen på, at Allahs visdom altid er til det gode for Hans skabninger.