Sura Al-Ma'ida — Vers 76

Ordforklaringer:

• "مَا لَا يَمْلِكُ لَكُمْ ضَرًّا وَلَا نَفْعًا": Det, som hverken har magt til at skade jer eller gavne jer.
• "السَّمِيعُ": Den, der hører alle sine tjeneres ord.
• "العَلِيمُ": Den, der kender alle deres handlinger og tilstande.

Tolkning af verset:

Opmuntre dem, der tilbeder andre end Allah, og sig til dem som en argumentation imod deres tilbedelse: Hvordan kan I tilbede nogle, som ikke har magt til at skade jer eller gavne jer? De er ude af stand til at gøre hverken det ene eller det andet. Allah alene er ophøjet over al svaghed og mangel. Han er den eneste, der hører jeres ord – intet af dem skjuler sig for Ham – og Han er den eneste, der kender jeres handlinger – intet af dem er Ham ubekendt – og Han vil gengælde jer for dem. Dette vers omfatter alle, der tilbedes ud over Allah, såsom Jesus, englene og andre, for de er alle skabninger, der hverken besidder skade eller gavn for sig selv eller andre. Allah alene er den, der besidder skade og gavn, og Han er den sande Gud.

Udledte visdomme og frugter:

1. Verset opfordrer til at bruge fornuften og logiske argumenter i dialogen med dem, der er uenige, ved at påpege manglerne ved de tilbedte væsener ud over Allah.
2. Det bekræfter, at tilbedelse kun er værdig for den, der besidder magt til at skade og gavne, og det er Allah alene.
3. Det opmuntrer den troende til at være opmærksom på, at Allah hører alle ord og kender alle handlinger, hvilket får ham til at vogte sin tunge og sine handlinger.
4. Verset viser islams omsorg for at rense troen fra al afguderi og overtro, så hjertet bliver oprigtigt over for Allah alene, hvilket er kilden til tryghed og fred i dette liv og det næste.