Sura Al-Waqi'a — Vers 62

Ord der kræver forklaring:

• النَّشْأَةَ الأُولَى: Den første skabelse, dvs. skabelsen af mennesket fra intet – fra en dråbe sæd, derefter en blodklump, derefter et foster, indtil det bliver et fuldt menneske.

Tolkning af verset:

I dette vers minder Allah os om en sandhed, som vi alle kender og har oplevet – nemlig den første skabelse. I ved med sikkerhed, at Allah skabte jer fra intet; I var ikke noget før, og Han gav jer liv og form. Han skabte jer i moderens livmoder gennem forskellige udviklingsstadier, indtil I blev født til denne verden. Den, der har magt til at skabe jer første gang, er bestemt også i stand til at skabe jer igen efter døden til dommens dag. Så hvorfor tænker I ikke over dette? Hvorfor lader I ikke denne viden påvirke jeres hjerter, så I tror på opstandelsen og forbereder jer til den? Hvis I virkelig forstår, hvordan jeres første skabelse skete, vil I ikke benægte muligheden for en anden skabelse – for den, der skabte jer fra intet, er bestemt i stand til at gentage skabelsen.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset vækker fornuften og opfordrer mennesket til at tænke over sin egen tilblivelse – en påmindelse, der styrker troen på Allahs magt og opstandelsens virkelighed.
• Det viser, at troen på opstandelsen ikke er en blind tro, men bygger på logiske beviser og iagttagelser af Allahs skabelse.
• Verset opfordrer mennesket til at bruge sin forstand og sit hjerte til at drage lærdom af livets mirakel, hvilket fører til ydmyghed over for Skaberen og lydighed mod Hans befalinger.
• Det giver håb om, at døden ikke er slutningen, men en overgang til et nyt liv, hvor Allahs retfærdighed vil herske – og dette er en kilde til trøst for de troende og en advarsel til dem, der forsømmer deres pligter.