Sura Al-An'am — Vers 117

Ord- og udtryksforklaring:

• "man yadillu" (مَن يَضِلُّ): den, der afviger fra den rette vej.
• "an sabīlihi" (عَن سَبِيلِهِ): fra Hans (Allahs) vej, dvs. Islams vej og retledning.
• "bil-muhtadīn" (بِالْمُهْتَدِينَ): dem, der er blevet ledt til den rette vej og følger den.

Tolkning af verset:

O Muhammad, din Herre – Han alene – kender fuldt ud dem, der afviger fra Hans vej, og Han kender også dem, der er blevet retledt til den. Intet er skjult for Ham vedrørende nogen af dem. Han kender begge grupper i deres inderste, deres hensigter og deres handlinger, og Han vil belønne hver enkelt efter, hvad de fortjener. Dette vers er en trøst til profeten (fred være med ham), når folk vender sig bort fra sandheden eller strides om den – for det er ikke profetens opgave at tvinge dem til tro, men hans opgave er kun at formidle budskabet. Det er Allah, der dømmer mellem dem på Dommens dag med fuld retfærdighed, for Han alene kender forskellen mellem den vildfarne og den retledte.

Udledte visdomme og frugter:

• At al viden tilhører Allah alene, og at ingen – hverken profeten eller andre – kender menneskers skjulte tilstande fuldt ud; derfor bør vi overlade dommen til Ham og ikke dømme andre ud fra vores begrænsede viden.
• At troen ikke kan påtvinges nogen; mennesker er frie i deres valg, og Allahs viden omfatter alle, men Han har givet os fri vilje til at vælge vejen.
• At den rette vej er tydelig, og at enhver, der søger den oprigtigt, vil finde hjælp fra Allah til at følge den – dette opmuntrer os til at søge viden og oprigtighed i vores handlinger.
• At retfærdigheden er fuldkommen hos Allah; ingen handling går tabt, og enhver vil få sin fulde belønning eller straf – dette skaber tryghed og håb hos den troende og en påmindelse til den, der afviger.