Sura Al-An'am — Vers 88

Ord der kræver forklaring:

• Hudā: Vejledning, ledelse og taufiq (succes) fra Allah.
• Ašrakū: De havde sat partnere med Allah i tilbedelse (shirk).
• Ḥabiṭa: At blive forringet, ugyldiggjort og uden værdi; handlingens belønning ophører.

Tolkning af verset:

Det, som profeterne og de retledte blev begunstiget med – nemlig vejledning, visdom og standhaftighed i troen – er Allahs vejledning. Det er Ham, der leder, hvem Han vil blandt Sine tjenere, uden at nogen har fortjeneste eller krav på det. Det er udelukkende Hans nåde og generøsitet. Hvis disse ophøjede profeter – på trods af deres høje rang og store status – hypotetisk set havde begået shirk (sat partnere med Allah), ville alle deres gode gerninger være blevet gjort ugyldige og uden værdi, og de ville have mistet al belønning. Dette viser, at shirk er den største synd, der ødelægger alle handlinger, uanset hvor mange eller hvor gode de er. Allah accepterer ingen handling sammen med shirk, og dette gælder for alle mennesker – både profeter og almindelige troende.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Vejledning er en gave fra Allah, som Han giver til hvem Han vil. Derfor bør vi ydmygt bede Ham om fasthed og ledelse i alle vores forhold.
2. Ren tro (tawhid) er grundlaget for, at alle handlinger accepteres. Uden den er selv de største gerninger værdiløse.
3. Shirk er den eneste synd, som Allah ikke tilgiver, hvis man dør i den uden at have vendt sig til Ham i anger. Derfor må vi være ekstremt opmærksomme på at holde vores tro ren fra enhver form for afguderi – både åbenlyst og skjult.
4. Dette vers giver håb og opmuntring: Hvis vi holder fast i den rene tro og gode handlinger, vil Allah bevare vores indsats og belønne os. Samtidig advarer det os mod at tage let på synd, der kan ødelægge alt.
5. Allahs retfærdighed og visdom er fuldkommen – Han belønner ikke handlinger, der er blandet med ulydighed mod Ham, men Han er også den Mest Barmhjertige, der accepterer anger og renser den troende.