Sura Al-Haqqa — Vers 26

Ordforklaring:

• "وَلَمْ أَدْرِ": "og jeg vidste ikke" – en betegnelse for den totale uvidenhed og fortrydelse, som den syndige person føler på Dommens dag.
• "حِسَابِيَهْ": "min opgørelse" eller "min afregning" – dvs. den opgørelse over ens gerninger, som Gud foretager på Dommens dag.

Tolkning af verset:

I dette vers beskriver Allah den tilstand, som den, der får sin gerningers bog i venstre hånd, vil befinde sig i. Han siger i fortrydelse og dyb beklagelse: "Åh, var det dog ikke blevet givet mig min bog, og havde jeg dog ikke vidst, hvad min opgørelse indebærer!" Dette udspringer af hans rædsel for den straf, som han nu ser foran sig, og hans fuldstændige fortvivlelse over de synder, han begik i livet. Han ønsker, at han aldrig havde fået kendskab til sin skæbne, fordi den er så frygtelig, at selv visheden om den er en del af pinslen. Dette vers viser, hvor stor forskellen er mellem de troende, der modtager deres bog i højre hånd med glæde, og de vantro, der modtager den i venstre hånd med rædsel og anger – en anger, der dog ikke længere kan hjælpe dem.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os vigtigheden af at forberede sig til Dommens dag, hvor enhver vil se sine handlinger. Den, der lever retskaffent i denne verden, vil møde sin opgørelse med tryghed, mens den, der forsømmer sin pligt over for Allah, vil fortryde, men uden nytte.
• Det opfordrer os til at udnytte livet før døden og tiden før regnskabet, så vi ikke ender i en tilstand af fortrydelse, hvor vi ønsker, at vi aldrig var blevet skabt eller havde fået vist vores skæbne.
• Verset styrker også troen på retfærdigheden i Allahs dom, hvor ingen uretfærdighed sker, og hvor enhver får, hvad han fortjener – hvilket opmuntrer den troende til at gøre godt og afholde sig fra ondt, for at opnå Allahs tilfredshed og belønning.