Sura Al-Haqqa — Vers 27

Ordforklaring:

• "Yā laytahā": Udtryk for dyb fortrydelse og ønske om, at noget var anderledes – "åh, gid det var".
• "Al-qāḍiyah": Den endelige, den der afslutter alt – den død, der fuldstændig gør en ende på livet uden opstandelse.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af beskrivelsen af dem, der modtager deres regnskabsbog i venstre hånd på dommedagen. I sin store fortrydelse og fortvivlelse udbryder denne person: "Åh, gid den død, jeg døde i verden, havde været den endelige afslutning!" – altså at døden havde været slutningen på alt, så han ikke var blevet oprejst til dette regnskab og denne straf. Han ønsker, at den første død havde været den sidste, og at der ikke var kommet nogen opstandelse efter den. Dette udspringer af hans rædsel for den straf, han nu står over for, og hans bitre fortrydelse over det liv, han levede uden tro og gode gerninger. Ønsket om ikke at være blevet oprejst viser, hvor frygtelig hans situation er, og hvor stor hans anger er – men angeren kommer for sent, når dommen allerede er afsagt.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os, at den, der forsømmer sin pligt over for Allah i denne verden, vil fortryde det på en måde, der er ubærlig – men fortrydelsen på dommedagen er nytteløs.
• Det opfordrer os til at bruge vores liv i lydighed mod Allah, så vi ikke kommer i en situation, hvor vi ønsker, at vi aldrig var blevet skabt eller oprejst.
• Verset viser os vigtigheden af tro og gode gerninger, for de er årsagen til frelse fra denne frygtelige skæbne.
• Det minder os om, at døden ikke er slutningen, men en overgang til et evigt liv, hvor hver sjæl får, hvad den har fortjent – derfor bør vi forberede os godt til denne rejse.
• Det styrker vores håb om Allahs nåde og barmhjertighed, når vi vender os til Ham i oprigtig anger i tide, før det er for sent.