Sura Al-Muddaththir — Vers 22

Ord- og udtryksforklaring:

• عَبَسَ: Rynkede panden og gjorde ansigtet mørkt og strengt.
• بَسَرَ: Forstærkede og forværrede sit ansigtsudtryk, så det blev endnu mere truende og surt.

Tolkning af verset:

Efter at denne person (al-Walīd ibn al-Mughīrah) havde tænkt og planlagt, hvordan han kunne angribe profeten Muhammed (fred være med ham) og Koranen, og efter at han havde forberedt sine ord, blev han forbandet og fortjente derved sin undergang. Derefter overvejede han igen, hvad han havde forberedt af beskyldninger mod Koranen, men da han ikke kunne finde nogen gyldig indvending, rynkede han panden og gjorde sit ansigt mørkt og strengt. Hans ansigt blev endnu mere forvrænget og truende, fordi han var fanget i sin egen planlægning og ikke kunne finde en måde at kritisere Koranen på, hvilket fik ham til at vende sig bort fra sandheden i arrogance og nægte at anerkende den.

Udledte lærdomme og budskaber:

1. Dette vers viser, hvordan fjender af sandheden ofte bliver fanget i deres egne planer, når de forsøger at bekæmpe Guds åbenbaring, og deres vrede og fortvivlelse kommer til udtryk i deres ansigter og handlinger.
2. Det understreger, at Koranen er så tydelig og overbevisende, at selv dens modstandere ikke kan finde nogen reel kritik, og derfor reagerer de med vrede og hovmod i stedet for at anerkende sandheden.
3. Verset opfordrer den troende til at være ydmyg og åben over for sandheden, og til at undgå hovmod og stædighed, som fører til fortabelse, mens oprigtighed og eftertanke fører til vejledning og frelse.
4. Det minder os om, at Guds støtte til sandheden er uundgåelig, og at intet menneskeligt forsøg på at undertrykke den vil lykkes, hvilket styrker troen og tilliden til Guds løfter.