Sura Al-Qiyama — Vers 33

Ordforklaring:

• يَتَمَطَّى: Grundbetydningen er "at strække sig" eller "at gøre sig lang". Her bruges det i betydningen at gå med hovmodig og stolt gangart, hvor man svulmer op og gør sig stor af indbildskhed. Det siges, at ordets oprindelse er "يَتَمَطَّطُ", hvilket betyder at strække kroppen.

Tolkning af verset:

Efter at have nægtet at tro på sendebuddet og Koranen, og efter at have vendt sig bort fra troen uden at udføre de pålagte bønner, går denne vantro mod sin familie med en hovmodig og stolt gangart. Han går med oprejst hoved og svulmende holdning, fuld af selvbeundring og arrogance over for sandheden. Hans gangart afspejler hans indre tilstand: et hjerte fyldt med hovmod og foragt for Guds budskab. Denne opførsel viser hans fuldstændige mangel på ydmyghed over for sin Herre, idet han i stedet for at bøje sig i underkastelse, går stolt og indbildsk blandt sine nærmeste.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at hovmod og arrogance er blandt de mest fordærvelige egenskaber, et menneske kan besidde. Den, der vender ryggen til sandheden, ender ofte med at blive fanget i sit eget selvbedrag og sin stolthed. Verset opfordrer os til at være ydmyge i vores gang og optræden, da den troende bør være kendetegnet ved sagtmodighed og ikke ved hovmodig adfærd. Det minder os også om, at vores ydre opførsel afspejler vores indre tro – den, der er ydmyg over for Gud, vil også være ydmyg i sin færden blandt mennesker. Islam opfordrer til balance og mådehold i alle forhold, herunder i vores gangart, så vi ikke bliver blandt dem, der vandrer på jorden med indbildskhed, som Gud ikke elsker.