Sura At-Tariq — Vers 8

Betydning af ord:

• "رَجْعِهِ": At bringe mennesket tilbage til livet efter døden.

Tolkning af verset:

Dette vers bekræfter Guds absolutte magt og evne. Efter at have nævnt menneskets skabelse fra en ubetydelig dråbe sæd, der hurtigt udtømmes, og som kommer fra mellem mandens lænd og kvindens bryst, understreger verset, at den Gud, der skabte mennesket første gang fra dette ringe udspring, også er i stand til at bringe det tilbage til livet efter døden. At genoplive mennesket er ikke sværere for Ham end at skabe det første gang. Tværtimod er det let for Ham, og Han vil gøre det på Dommens dag for at holde regnskab og afregne med hver sjæl for dens gerninger. Dette er en klar logisk påpegning: Den, der kan skabe fra intet, er bestemt i stand til at genoprette det, der allerede er skabt.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset styrker troen på opstandelsen og overbeviser fornuften om, at genoplivelsen efter døden er en realitet, som den Almægtige har lovet.
• Det viser Guds uendelige magt, som ikke er begrænset af noget, og at intet er umuligt for Ham.
• Det opfordrer mennesket til at reflektere over sin egen skabelse og oprindelse, så det kan erkende sin Skaber og ikke være hovmodig eller fornægte Ham.
• Det minder om, at livet ikke ender med døden, men at der er en genopstandelse og en opgørelse, hvilket får den troende til at forberede sig og handle retskaffent i denne verden.
• Det giver håb om Guds barmhjertighed og retfærdighed, hvor de retfærdige belønnes, og de uretfærdige drages til ansvar.