Sura Al-Fajr — Vers 17

Ord og betydninger:

• Kallā (كَلَّا): Et kraftigt afvisende udtryk, der betyder "Nej, bestemt ikke!" – det bruges til at afvise og irettesætte en tidligere påstand.
• Lā tukrimūn (لَا تُكْرِمُونَ): I viser ikke ære eller godhed – det vil sige, at I ikke behandler nogen med respekt og venlighed.
• Al-Yatīm (الْيَتِيمَ): Den forældreløse – et barn, der har mistet sin far og endnu ikke er blevet voksen.

Tolkning af verset:

Dette vers afviser den antagelse, som mennesket har, at rigdom og velstand er et tegn på Guds ære og tilfredshed med en person, og at fattigdom og modgang er et tegn på, at Gud har fornedret og forkastet personen. Sandheden er en helt anden: Ære ligger i at adlyde Gud, og fornedrelse ligger i at være ulydig mod Ham.

Derefter påpeger verset en konkret fejl hos dem: De ærer ikke den forældreløse, og de behandler ham ikke godt. De giver ham ikke af den rigdom, som Gud har skænket dem, og de tager sig ikke af hans behov. Dette viser, at deres handlinger er endnu værre end deres ord, fordi deres kærlighed til rigdom og deres optagethed af den har gjort dem hårde og ligeglade over for de svage og trængende i samfundet.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Ære og værdighed hos Gud opnås ikke gennem rigdom eller fattigdom, men gennem tro og retskaffen handling.
2. At tage sig af den forældreløse og behandle ham med venlighed er en af de største gode handlinger, som Gud elsker, og som løfter et menneskes status hos Ham.
3. Et ægte og oprigtigt forhold til Gud viser sig i, hvordan man behandler de svage og trængende i samfundet.
4. Islam opfordrer til medfølelse og socialt ansvar og advarer mod hjertets hårdhed og kærlighed til rigdom, som kan få et menneske til at glemme sin pligt over for andre.
5. At ære den forældreløse er en dør til Guds nåde og et middel til at opnå Hans tilfredshed og belønning i dette liv og det næste.