Sura Yunus — Vers 56

Betydning af ord i verset:

• "Yuḥyī" (يُحْيِي): At give liv, at vække til live.
• "Yumītu" (يُمِيتُ): At tage livet, at lade dø.
• "Turjaʿūn" (تُرْجَعُونَ): I skal vende tilbage, I skal føres tilbage.

Forklaring af verset:

Dette vers fastslår Guds absolutte magt og suverænitet over liv og død. Det er Han alene, der skænker livet, og det er Han alene, der tager det. Ingen anden har kontrol over disse to store realiteter. Når dette er tilfældet, så er det ikke svært eller umuligt for Ham at genoplive menneskene efter deres død, ligesom det heller ikke er svært for Ham at lade dem dø, når Han ønsker det. Verset understreger endvidere, at alle mennesker – uden undtagelse – vil vende tilbage til Ham på Dommedagen. Denne tilbagevenden er ikke blot en tilbagevenden til et tomt møde, men en tilbagevenden, hvor Han vil dømme dem retfærdigt og belønne eller straffe dem i overensstemmelse med deres handlinger i denne verden. Således er livet, døden og opstandelsen alle i Guds hånd, og intet sker uden for Hans vilje og formåen.

Udledte lærdomme og budskaber:

• Verset indgyder håb hos den troende, fordi det minder os om, at den, der har magt over liv og død, også har magt til at opfylde vores bønner og hjælpe os i vanskeligheder.
• Det skaber en dyb følelse af ansvarlighed, fordi vi ved, at vi skal stå til regnskab for vores gerninger. Denne bevidsthed får os til at leve et liv præget af retskaffenhed og godhed.
• Det trøster de troende, der har mistet kære, ved at minde dem om, at døden ikke er slutningen, men en overgang til et evigt liv hos Gud, hvor retfærdigheden vil ske fyldest.
• Verset styrker troen på opstandelsen og det hinsides, hvilket er en kerne i islamisk tro, og som giver mening og formål til menneskets eksistens i denne verden.