Sura Taha — Vers 129

Betydning af ord i verset:

• "Kalimah" (كَلِمَةٌ): Her betyder det Guds tidligere afgørelse eller beslutning.
• "Sabakat" (سَبَقَتْ): Som allerede er gået forud, dvs. en tidligere fastlagt bestemmelse.
• "Lizaman" (لِزَامًا): En nødvendig og uundgåelig straf, der rammer dem.
• "Ajalun musamman" (أَجَلٌ مُسَمًّى): En fastsat og bestemt tid, som kun Allah kender.

Fortolkning af verset:

Hvis der ikke var en tidligere afgørelse fra din Herre (o Muhammad), og hvis der ikke var et fastsat tidspunkt, som Allah har bestemt for straffen, så ville straffen være kommet over dem med det samme og være blevet uundgåelig for dem i denne verden på grund af deres vedholdenhed i vantro og afvisning af sandheden. Men Allahs visdom og tidligere beslutning indebærer, at Han ikke straffer nogen, før beviset er etableret over for dem, og at Han udsætter straffen til et bestemt tidspunkt, som Han alene kender – og det er Dommedag. Derfor er straffen ikke blevet fremskyndet for dem i denne verden, men den er udskudt til den fastsatte tid, hvor ingen kan undslippe den.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Allahs tålmodighed og barmhjertighed over for sine skabninger er enorm – Han haster ikke med straf, men giver mennesker tid til at fortryde og vende tilbage til Ham.
2. Straffen i denne verden er ikke altid den endelige straf; der findes en større og mere retfærdig straf på Dommedag, som ingen kan undgå.
3. Troen på, at alt sker på et fastsat tidspunkt, giver den troende ro i hjertet og tillid til Allahs visdom, selv når uretfærdigheden synes at sejre.
4. Verset opfordrer til tålmodighed og til ikke at fortvivle, når man ser de uretfærdige fortsætte i deres ondskab – for Allahs plan er altid fuldkommen.
5. Det minder os om vigtigheden af at udnytte den tid, vi har, før den faste time kommer – for ingen ved, hvornår ens egen "ajal musamman" indtræffer.