Sura Al-Mu'minun — Vers 112

Ordforklaringer:

• "Kāma labithtum" – Hvor længe forblev I / opholdt I jer.
• "Fī al-arḍ" – På jorden, dvs. i den jordiske verden (al-dunyā).
• "Adada sinīn" – Et antal år, dvs. et vist antal år.

Tolkning af verset:

Allah – den Ophøjede – spørger de ulykkelige mennesker i Helvede, når de er blevet kastet derind, som en bebrejdelse og irettesættelse: Hvor mange år opholdt I jer på jorden i den jordiske verden, mens I levede jeres liv? Hvor mange år tilbragte I der, og hvor meget tid spildte I uden at adlyde Allah og uden at forberede jer til denne dag? Spørgsmålet er ikke for at få oplysninger, for Allah kender allerede alt, men det er for at gøre dem opmærksomme på deres forsømmelse og for at bebrejde dem for den korte tid, de havde, og som de ikke udnyttede i lydighed mod Allah. De levede et begrænset antal år i denne verden, men de levede dem i uvidenhed og ulydighed, og nu står de over for konsekvenserne.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Den jordiske verden er kort og begrænset, uanset hvor længe et menneske lever i den. Derfor bør den kloge bruge sin tid på det, der gavner ham i det hinsides liv.
2. Spørgsmålet om tid og levetid er en påmindelse om, at mennesket vil blive draget til ansvar for, hvordan det brugte sit liv – i lydighed eller ulydighed.
3. Verset opmuntrer til at udnytte tiden i gode gerninger og tilbedelse, før døden kommer, og før man fortryder, når det er for sent.
4. Det viser Allahs retfærdighed, at Han ikke straffer nogen uden først at have etableret beviset og givet mulighed for omvendelse i den givne tid.
5. Det indgyder håb for de troende om, at de, der bruger deres liv i lydighed mod Allah, vil opnå frelse og evig lykke, mens de, der spilder deres tid, vil fortryde på en dag, hvor fortrydelse ikke nytter.