Sura Ash-Shu'ara — Vers 226

Ord- og udtryksforklaring:

• "يَقُولُونَ مَا لَا يَفْعَلُونَ": De siger, at de har gjort noget, som de i virkeligheden ikke har gjort – altså løgn og falske påstande.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af digterne, som følger de vildfarende og forherliger løgnen. Verset fastslår, at disse digtere siger ting, som de ikke selv handler i overensstemmelse med. De roser og ophøjer med deres ord, men deres handlinger modsiger deres udsagn. De påstår at have udført ædle og gode gerninger, som de aldrig har gjort, og de overdriver i deres beskrivelser af virkeligheden. De roser dem, der fortjener kritik, og nedgør dem, der fortjener ros – alt sammen baseret på usandhed og hykleri. Deres poesi er således bygget på løgn og tomme ord uden oprigtighed i handling.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dette vers lærer os, at en sand troende skal være ærlig og have overensstemmelse mellem sine ord og handlinger. Islam opfordrer til sandfærdighed og advarer mod at sige det, man ikke gør.
• Verset viser, at poesi og kunst i sig selv ikke er forbudt, men at indholdet skal være sandt og gavnligt. Kunst og ord, der spreder løgn, nedbryder moralen eller skader mennesker, er forkasteligt.
• Det opfordrer os til at bruge vores ord og talenter i det gode – til at opmuntre til dyd, sandhed og retfærdighed – og til at undgå at bruge dem til at forherlige det falske eller nedgøre det sande.
• Verset minder os om, at en muslims karakter skal være præget af integritet, så hans ord altid afspejler hans handlinger, hvilket er et kendetegn for oprigtig tro.