Sura An-Naml — Vers 80

Ordforklaringer:

• الْمَوْتَىٰ (de døde): Her menes de vantro, hvis hjerter er døde for vejledning og tro.
• الصُّمّ (de døve): Dem, hvis ører er lukkede over for sandheden, så de ikke kan drage nytte af det, de hører.
• الدُّعَاء (kaldet): Opfordringen til tro og enhed med Allah.
• وَلَّوْا مُدْبِرِينَ (vender ryggen og går væk): Når de vender sig bort og afviser med arrogance.

Tolkning af verset:

O, du ædle Sendebud! Du kan ikke få dem, hvis hjerter er døde på grund af deres vantro, til at høre vejledningens kald, og du kan heller ikke få de døve – dem, hvis ører Allah har lukket for sandheden – til at høre din opfordring til tro, når de vender ryggen til dig og går bort i arrogance og afvisning. Ligesom en døv person ikke kan høre et kald, når han vender ansigtet mod dig, hvor meget mindre kan han så høre det, når han vender ryggen til og går væk? Sådan er de vantro – de drager ingen nytte af det, de hører, og de forstår ikke det, der bliver sagt til dem. Derfor beskriver Allah dem som døde og døve, fordi de hverken forstår eller handler efter sandheden.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Vejledning ligger i Allahs hånd alene – profetens opgave er kun at formidle budskabet, og han skal ikke sørge over dem, der ikke reagerer.
2. Hjertets død er alvorligere end kroppens død, for et dødt hjerte kan ikke modtage troens liv.
3. Den, der vender ryggen til sandheden med arrogance, er længere fra at modtage vejledning end den, der søger den oprigtigt.
4. Dette vers trøster den, der bærer budskabet, og lærer ham tålmodighed – for resultatet tilhører Allah, ikke mennesket.
5. Det opfordrer den troende til at udnytte sin hørelse og sit hjerte, mens han har muligheden, og til at søge sandheden, før hjertet bliver hårdt og ørerne lukkede.